Afdelingen er opført i 1984 og består af 2 boligblokke med i alt 44 boliger af størrelserne 2-4 rum, de fleste med altan eller fransk altan.
Afdelingen er forholdsvis centralt placeret i et roligt kvarter og har adgang til offentlig transport i nærheden. I området er der ligeledes gode indkøbsmuligheder, grønne områder idrætsfaciliteter og musikskole.
Der er ikke hårde hvidevarer i boligerne.
Til hver bolig hører et opbevaringsrum.
Der må holdes én hund eller én kat.
I afdelingen forefindes fællesvaskeri og selskabslokaler. Carporte udlejes via afdelingens formand.
Vand og varme betales aconto sammen med huslejen.
Der er 2 års karenstid for interne ansøgere i hele Køge Bugt
Organisationen.
Ventetid
Køge Kommune har anvisningsret til 40% af de ledige boliger i denne afdeling.
Nedenfor ses den forventede ventetid for interne ansøgere:
2 rums - 2-4 år.
3 rums - 6-8 år.
4 rums - 6-8 år.
Den forventede ventetid er en beregning, baseret på flere faktorer, herunder fraflytninger, aktive ansøgere mv. og kan derfor ændre sig.
Afdelingen har på et ekstraordinært afdelingsmøde den 26. juni 2024 besluttet at gå videre med et renoveringsprojekt af tag, vinduer og altandøre, faldstammer og stigstrenge som de vigtigste elementer. Der må forventes en lejestigning, når projektet er færdigt engang i 2026, en stigning på 24,10 % på lejeniveauet her i juni 2024 svarende til en stigning mellem 1425 kr. til 1955 kr. afhængig af bogligstørrelsen.